Husets Historie




Historie



Sigerslev forsamlingshus er bygget til indvielse den 1 dec. 1917, hvor over 300 beboere deltog i festlighederne.
De første mange år var det hovedsaligt foreningslivet der brugte forsamlingshuset. Sigerslev havde en stærk gymnastik og skytte foreningen. I mange år blev huset også brugt til bl.a. møder hvor der taltes, bl.a. for fædrelandet. Ungdommen har holdt fastelavnsridning, der er blevet spillet dilettant, holdt pakkefester, andespil og „præmie-vist“.

I 60´erne gik det tilbage for aktiviteterne i forsamlingshuset. De fleste havde fået fjernsyn, bil og langt større mulighed for at opleve verden udenfor landsbyen. Da huset blev 50 år i 1967 var kun 40 mødt frem. De seneste år er det dog lykkedes bestyrelsen at få liv i den gamle bygning.


De seneste år er køkkenet blevet forbedret sådan at det nu fremstår som et moderne køkken med mulighed for at lave mad til mange mennesker. Et halvt hundrede borgere mødes 8-10 gange i vinterens løb til fællesspisning. Der er banko hver tirsdag og præmie-vist om onsdagen i hele vinterhalvåret.Som noget nyt bruges huset nu til zumba, så motionen er kommet tilbage.

 


Karen Secher Jensen har skrevet en lang historie om forsamlingshuset til bøgerne Stevns før og nu. Forsamlingshuset har fået tilladelse til at bringe hele historien her på siden.


Læs mere eller download.